NLP Psykoterapi

– er for dig, der har personlige psykiske problemer, du ikke selv magter at tumle med.

anatomy-1751138_640NLP terapi er basis terapiform hos Favnta v.Helle Skjerk.
Alt afhængig af den enkelte klients problem eller ønsker, integreres andre terapiformer når det er hensigtsmæssigt. I praksis benytter jeg den terapiform der støtter klientens udvikling bedst.

I NLP terapi arbejder vi med den måde du sanser og bearbejder dine oplevelser – visuelt, auditivt, følelse i kroppen, egen indre stemme, lugt og smag. Herved får du mulighed for at bearbejde og forandre uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.
En del arbejde foregår i let trance /afslappet tilstand. Den lette tranche kaldes også hypnoterapi, hvor du er i vågen trance mens du arbejder.
Som integreret psykoterapeut anvender jeg også metoder som Livets Elv – en norsk familieterapiform, tegneterapi og drømmetydning.

Hvad er NLP og hvad bruges NLP til?

NLP – Neuro Lingvistisk Programmering- er en praktisk orienteret psykologisk retning, der siden sin begyndelse i 70érne har været og stadig er i rivende udvikling.

NLP anvender viden om den menneskelige hjerne og dens måde at kommunikere og bearbejde informationer på. Denne viden har afstedkommet en række metoder og procedurer der udskifter eller regulerer uhensigtsmæssige mønstre med mere nyttige.

Hvem kan NLP Psykoterapeuter hjælpe?

I 2008 foretog dansk NLP Psykoterapeutforening en undersøgelse af, hvilke klienter NLP Psykoterapeuter modtager og behandler.

Undersøgelsen viste at klienter henvendte sig af følgende grunde:

  • alternativ behandling supplerer den behandling jeg får i det almindelige sundhedsvæsen.
  • Familie og venner har anbefalet mig at bruge alternativ behandling
  • Ønsker at tage aktiv del i egen situation/ behandling
  • Der er uønskede bivirkninger ved behandling i det offentlige
  • Har en anden opfattelse af lidelse/ sygdom end lægen

Undersøgelsen viste at der oftest var tale om klienter med problematikker som:
Depression, stress, angst, lavt selvværd, relations problemer, par problematikker eller komplekse og sideløbende problemer til anden sygdom/lidelse.

NLP er desuden anerkendt for at kunne bearbejde en lang række menneskelige tilstande indenfor det psykiske og psykosomatiske område så som:

Angst, panikangst, eksamensangst, nervøsitet, fobier, spiseforstyrrelser, smerter, afhængighed, søvnproblemer mm.

NLP hos Favnta v. Helle Skjerk

Jeg har hjulpet mennesker i egen klinik og i lægepraksis i Hinnerup siden 2008.
Kunderne har henvendt sig med sorg, depression, stress, parforholdsproblematik, selvværdsproblematik, angst og afhængighed. Derudover børn med ADHD og særligt sensitive børn/unge. Endvidere enkelte med klimakteriel forandringer og piskesmælds smerter.

Jeg har ingen specialer i enkelte lidelser, men speciale i at undersøge og forandre uhensigtsmæssige mønstre og programmer i nervesystemet, og hjælpe med at udskifte disse til mere nyttige.